Rendag 2017
23. april 2017 havde vi igen i år nogle rigtig arbejdsomme timer med hyggesnak imens der blev luget ukrudt m.m. og i år sluttede vi af med mere hyggesnak, grillede pølser og brød med div. tilbehør, lidt chips, øl/sodavand og vin.
Det var dejligt at opleve, at der også dukkede nye ansigter op, selvom vi stadig ikke er mange i forhold til, at vi er 85 grundejere, men der blev gået til opgaven med godt humør og god energi.
Igen i år var der flere børn der var med og i år samlede de både store og små snegle.
Det var tydeligt, at der var grundejere, der var ”tyvstartet”, hvilket absolut også har pyntet, men der er stadig flere steder, hvor der er plads til forbedring, i forhold til adgang på fælles stierne, med delvis væltede hække og meget høje træer i haverne.
Husk i den anledning at tjekke jeres forsikring, om den dækker, hvis et højt træ gør skade på naboens ejendom.